Madlager og prepping - strategi
MADLAGER
Det er fornuftigt med et mindre madlager – til at aflaste og stabilisere sin privatøkonomi med og som en tryghed i en omskiftelig tid.
Det kræver tid og ressourcer at opbygge og holde et stort madlager. Ulempen ved et stort madlager er, at det slipper op før eller senere, og det optager meget plads at opbevare maden indendørs.
Afkastet er større ved at holde fokus på den helhedsorienterede omstilling af husholdningen og privatøkonomien og det livsstilsskifte, der skal skabe rum for selvforsyning og -forsørgelse. Det er igennem den indsats og tilgang, at man fremtidssikrer sig. Ikke igennem et stort madlager, som løber ud inden for en årrække. Der skal tænkes langsigtet og visionært.
Et stort (krigs)madlager er en klods om benet for det forløb, hvor man står overfor en større flytning, der inkluderer downsizing og en større udlugning i ens ejendele.
Derfor: Hold overvejende madlager til stabilisering og aflastning af privatøkonomien med lidt ekstra tilføjet til en evt. fødevarekrise eller høje prisstigninger indenfor området. Vælg fx tørvarer som havregryn, ris og linser, som ikke så let forgår, som er sunde og nærende og kræver mindre administration. Spis af lageret løbende, imens det holdes under opsyn mht. udløbsdatoer og suppler med nyindkøbte varer som fx kød.
Hovedfokus skal over på omstillingen af privatøkonomien og husholdningen. Det er det store livsstilsskifte, som ressourcerne og investeringerne skal rettes mod.
I en omskiftelig tid med prisstigninger i madvarer kan der være en sikkerhed i at vide, at man har ekstra mad liggende at klare sig for i en periode. Har man opbygget et stort madlager eller er ved det, kan denne tilgang være en middelvej at gå.
Man kan bruge og spise af sit lager med god samvittighed.
PREPPING
Selvforsyning er en målsætning. Det er dog vigtigt at gøre sig klart på hvilken grund, man baserer sin selvforsyning.
Er selvforsyningen baseret på det gamle politiske system og forsyningsnet i øvrigt, er der en risiko for, at man mister det, som man har bygget op i takt med, at kontrollen og bureaukratiet stiger.
Gennemsøg alle forhold, registreringer og områder og sikrer, at selvforsyningen og -forsørgelsen er mest muligt fri og uafhængig af det gamle politiske system.
Afsættet for og fundamentet for selvforsyning skal være mest muligt frit og frigjort fra det etablerede forsyningsnet og system i øvrigt. Ellers risikerer man i værste fald at miste (alt) det, man har bygget og bygger op.