• 15. feb

Gnosticisme

Videoblog: Gnosticisme, esoterisme og den nye verdensreligion.

Af de mange strømninger, der er i tiden, er gnosticismen måske den allervigtigste at kende.

Gnosticismen danner grundlaget for den kommende verdensreligion og for transhumanismen. Det var det trossystem, som apostlene og urmenigheden kæmpede imod og led forfølgelse under.

Her i endetiden er gnosticismen igen blevet aktuel. Med teosofien og New Age-bevægelsen blev gnosticismen genoplivet, og dens esoteriske lære blev udbredt i vesten, hvor den lever den dag i dag.

Gnosis betyder viden og erkendelse. En hemmelig, okkult viden, som er forbeholdt de indviede. Indvielsen kan ske igennem en åndelig åbenbaring, som giver ny indsigt og visdom, som eleverer den pågældende spirituelt.

Indenfor frimureriet og andre hemmelige ordener og loger finder indvielsen sted igennem en rituel optagelsesceremoni, hvor den indviede indlemmes i logen og dens skjulte viden (gnosis).

I det hemmelige moment ligger gnosticismen.

Esoterisme

Esoterisk betyder indadvendt og indre. Esoterisme er læresystemet bag frimureriet og New Age-bevægelsen. Den esoteriske lære er funderet i gnosticisme og relaterer sig til de gamle mysterieskoler og broderskaber, hvor diverse ritualer er en del af praksissen.

Logens hemmelige viden (gnosis) er forbeholdt de indviede logemedlemmer. I takt med, at logebrødrene og -søstrene indføres i logens hemmeligheder, stiger medlemmerne gradvist i graderne og i rang inden for den pågældende ordens gradssystem. Højeste rang indenfor frimureriet er 33 grader. I Danmark når gradssystemet til 11 eller 12 grader.

I New Age-bevægelsen tales om bevidsthedsniveauer og -dimensioner. 1D, 3D og 5D eksempelvis. Den oplyste stiger spirituelt i bevidsthedsniveauet igennem nye, indre (esoteriske) åbenbaringer og erkendelser, der opgraderer den pågældende til en ny dimension og et nyt bevidsthedsniveau.

Kundskabens træ

For gnostikerne er fortolkningen af syndefaldet den omvendte af den bibelske beretning.

Kundskabens træ er for dem kilden til den hemmelige viden (kundskab/gnosis). Slangen er en befrier, som giver adgang til denne viden og løser mennesket fra Guds (Jahve/Jehovas) undertrykkende forbud mod at spise af kundskabens træ. Gnostikerne kalder denne gud for en demiurg.

Apples logo - et bid af kundskabens frugt (gnosis).

Gnosticisme er at betragte som okkult satandyrkelse. En 33. graders frimurer er en oplyst luciferianer. Teosofferne og New Age'erne skjuler heller ikke deres dyrkelse af den faldne engel, Lucifer.

Teosofisk Samfunds magasin, Lucifer.

New Age-bevægelsens moder, Alice Ann Bailey startede Lucifer Publishing Company (Lucifers Forlag) med sin mand, Foster Bailey, der var 33. graders frimurer. Forlaget har siden ændret navn og hedder i dag Lucis' Trust.

Den karismatiske bevægelse

Frimurerne er involveret i starten af flere bevægelser. Pentekostalismens forfar var frimureren Charles Fox Parham, som var en af de såkaldte Guds generaler i bevægelsen. Gnosticismen er også den grundlæggende lære bag den karismatiske bevægelse.

Indenfor New Apostolic Reformation (NAR) ligger det gnostiske aspekt bl.a. i det overvejende fokus på åndelige åbenbaringer som fx profetier og drømme. De overnaturlige åbenbaringer bliver det primære og styrende for de falske profeter i en kult som NAR.

Dispensationalismen, bedre kendt som The Secret Rapture, stod stærkt i pinsebevægelsen og er også funderet i gnosticismen. Mystikken ligger i en hemmelig, overnaturlig bortrykkelse, som ingen kender timen for. Heri ligger det gnostiske og mystiske moment. Bortrykkelsen er kun for de indviede, de særligt udvalgte. Den er gådefuld og skjult.

Esoterismen er udbredt og kan ikke isoleres alene indenfor frimureriets rammer. Det er en gammel sag, som går flere århundreder tilbage i tiden og var den lære, som kostede urmenigheden forfølgelser og martyrium, fordi det er den antikristelige ånd står bag.

0 comments

Sign upor login to leave a comment