• 14. okt 2025

Seven Mountain Mandate

Videoblog: Indføring i læren bag The Seven Mountain Mandate.
Seven Mountain Mandate


"De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger."
Joh. Åb. 17, 9



Karakteristisk for New Apostolic Reformation (forkortet NAR) er læren om de syv bjerges mandat. Det er fundamentet for dominion-teologien og ideen om, at de kristne skal overtage syv samfundsområder:

1) uddannelse
2) religion
3) familie
4) business
5) stat og militær
6) kunst og underholdning
7) medierne

Teologien er baseret på Joh. Åb. 17, 1-18 og Es. 2, 2. Skriftstederne er indsat og findes i blogindlægget.

De syv bjerge er ifølge NAR overtaget og besatte af dæmoniske magter. De kristnes opgave er ifølge NAR at uddrive de dæmoniske åndsmagter og ændre atmosfæren (shift the atmosphere) igennem åndelig krigsførsel. Dette sker igennem lovsang, tilbedelse og bøn. Nogle gange fysisk på geografiske og konkrete steder, hvor der føres åndelig krig imod territoriale, hierarkisk opdelte, mørke åndsmagter med henblik på at overtage de syv bjerge og samfundsområder.

Derfor - når der ses store folkesamlinger i form af fx lovsangsevents, kan det være NARs "endetidshær", der er på gaden for at føre åndelig krig med henblik på at overtage området (take dominion). Et eksempel er Sean Feuchts "Let Us Worship - Kingdom at the Capitol"-rallies.

Videoen er fra august 2024.

Seven Mountain Mandate er også en ideologisk grundtanke i kristen nationalisme i USA. New Apostolic Reformation-kulten er nemlig også en del af Make America Great Again-bevægelsen og deltager i politisk aktivisme i den sammenhæng.

Donald Trumps spirituelle rådgiver, Paula White-Cain er en af NARs falske apostle. Hun sidder den dag i dag i White House Faith Office og er en del af kernen i MAGA-movement. Sean Feucht, som er tidligere lovsangsleder i Bethel Church, er også politisk aktivist i MAGA-movement i regi af NAR med sine lovsangsrallys.

Herunder er et tweet, der viser, hvordan Seven Mountain Mandate og dominion-teologi ser ud i praksis. NAR-lovsang og -tilbedelse i hovedstaden i Indiana (2023) med Sean Feucht som lovsangsleder.

Bethel Church som hovedpromovør

Mega-kirken, Bethel Church i Californien står i spidsen for udbredelsen af The Seven Mountain Mandate - også kaldet The Seven Mountains of Influence (de syv bjerge af indflydelse) og the Seven Spheres (de syv sfærer).

Seniorpastor i Bethel Church, Bill Johnson har sammen med teleevangelisten, Lance Wallnau skrevet bogen Invanding Babylon - The Seven Mountain Mandate.

En af bogens bidragydere er C. Peter Wagner, som er/var ophavsmand til NAR-bevægelsen i 1980'erne. Læren om de syv bjerges mandat udbredes bl.a. via Bethel Churchs podcast.

De kristnes erobring af de syv bjerge kædes også sammen med missionsbefalingen. At gå ud i verden og gøre disciple igennem Disciple Making Movements og plante kirker igennem Church Planting Movements er også en del af NAR og MAGAs politiske genkristning af verden.



"Til sidst skal det ske,
at Herrens tempelbjerg står urokkeligt,
højt over bjergene,
knejsende over højene."
Es. 2, 2



Drag ud af Babylon

Modsat NAR-bevægelsens endetidsinvasion og verdensovertag kaldes Guds folk jf. Joh. Åb. 18, 4 til at forlade Babylon. Det uddybes nærmere i videoen herunder:



"Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode." Matt. 15, 13



0 comments

Sign upor login to leave a comment