- 11. okt 2025
Religion og Samfund (ReSam)
- Kathrine Krogh Hoffmann
- Interreligiøsitet
- 2 comments
Civilsamfundsorganisationen, Religion og Samfund (fremover forkortet ReSam) er et interreligiøst forum og en politisk tænketank bestående af repræsentanter fra hhv. kristendommen, jødedommen og islam. På billedet ses en overrabbiner, en biskop og en imam.
ReSam består i oktober 2025 af repræsentanter fra:
KRISTENDOMMEN
Dansk Oase
FrikirkeNet
Indre Mission
Luthersk Mission
Metodistkirken
Frelsens Hær
Evangelisk Frikirke Danmark
Menighedsplejen i Danmark
Kirkernes integrationstjeneste
Biskopper (folkekirken/katolikkerne i DK)
JØDEDOMMEN
Det jødiske samfund
ISLAM
Dansk Islamisk Center
Dansk Muslimsk Union
Alima
Fatemiyun
ReSam og den nye verdensreligion
Den interreligiøse, politiske dagsorden, som kommer til udtryk igennem ReSam, er en del af New Age-bevægelsens visioner om en ny verdensreligion. New Age-bevægelsen udspringer af teosofien, som lærer, at der er en sandhed i alle religioner. Planen er på den baggrund at forene og samkøre religionerne til en ny verdensreligion; New World Religion.
Som en del af den interreligiøse strømning må ReSam betragtes som en del af det konvergerende frafald (The Converging Apostasy) og den frafaldne kirke (Apostate Church).
Teologien bag ReSam o. lign. interreligiøse, politiske projekter kaldes synkretisme. Der sker en sammenvoksning imellem de tre store verdensreligioner.
Video 1 er fra marts 2024.
Kirken leder an og er i førertrøjen i etableringen af den nye verdensreligion, som kommer til udtryk i synlig, fysisk forstand i form af bl.a. nye tilbedelsessteder (afgudsdyrkelse) og i mere usynlig, ideologisk og politisk forstand igennem bl.a. tænketanke som ReSam.
I Mellemøsten i De Forenede Arabiske Emirater er det tværreligiøse tilbedelsessted Det Abrahamiske familiehus etableret. En kirke, en synagoge og en moske placeret på samme plads. Tanken er, at kristne, jøder og muslimer kan dyrke deres gud i såkaldt 'fredelig sameksistens' på samme fysiske sted og plads. De såkaldte "Abrahams børn".
Det Abrahamiske Hus - en kirke, en synagoge, en moske.
I nabolandet Tyskland er et lignende interreligiøst tilbedelsessted under udbygning. Det kaldes House of One og ligger centralt i den gamle koldkrigsby i hovedstaden, Berlin. House of One er ét hus, der samler en synagoge, en moske og en kirke i én bygning. "Tre religioner. Et Hus." som det hedder sig.
Selvom ReSam som civilsamfundsorganisation, forum og politisk tænketank formentlig ikke har et direkte organisatorisk tilhørsforhold til det tyske House of One og Det Abrahamiske Hus i Mellemøsten, er de tre arbejder ideologisk og politisk forbundne igennem det fælles interreligiøse sigte, brobygningsarbejde og forening imellem kristne, jøder og muslimer. I et samfundsmæssigt øjemed.
På billedet herunder ses House of One-repræsentanter fra hhv. det kristne, jødiske og islamiske samfund. Murstenene symboliserer det fysiske, fælles byggeprojekt omkring House of One samt det fælles ideologiske byggearbejde baseret på den interreligiøse, humanistiske dagsorden om at bygge bro og danne forening imellem de tre store verdensreligioner.
House of One må betragtes som en del af New World Religion og opførelsen af en nye verdensreligion jf. New Age-planen. Når den type huse og tilbedelsessteder (afgudsdyrkelse) skyder op rundt om i verden, får man næsten indtryk af, at de bliver små filialer, sogne og afdelinger (satellitter) under det religiøse hovedsæde i den nye verdensorden.
Video 2 er fra september 2024.
Nordiske, interreligiøse råd
Senest er det kommet til debat, om der er behov "for et struktureret og anerkendt forum, hvor religiøse stemmer kan mødes og tale med staten", skriver Tænketanken Prospekt med henvisning til et egentligt statsligt religionsråd, der rækker udover det civile som i ReSams tilfælde.
Naveed Baig, som er imam og medlem af ReSam, skriver i et debatindlæg januar 2025 til Altinget:
"Et interreligiøst råd i Danmark, der også inkluderer livssynssamfundene, er blevet en nødvendighed. Hvis det altså inkluderer alle, som vil være med. Også dem, der i nuværende netværk er blevet overset som for eksempel buddhister, hinduer, asatroende, sikher med flere."
Han argumenterer for forslaget om et dansk, interreligiøst råd ved at henvise til de nordiske religionsråd i de danske nabolande:
The National Forum for Cooperation of Religions (Core Forum), Finland
Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn (STL), Norge
Sveriges interreligösa råd, Sverige
Islands Interreligiøse Råd, Island
Danske biskopper har også rejst debatten og agiterer politisk for et dansk religionsråd lig de nordiske landes. September 2024 sendte alle biskopper et høringssvar til By-, land- og kirkeministeriet med forslaget om et dansk tros- og livssynssamfund. Det var Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, der gik foran i høringssvaret. Københavnerbiskoppen er også en del af ReSams interreligiøse netværk.
"Hele jorden fulgte dyret med undren og tilbad dragen, der havde givet dyret magten(...). Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog.” Åb. 13, 3b-4a og 8
2 comments
Hey.
Tak for et informativt og kritisk tilgang til emnet. Før jeg læste dette, var jeg ikke engang klar over at sådan noget findes. Så tak for at blive oplyst på det punkt.
Jeg synes dette emne er svær, for religiøst er vi som kristne (troede jeg og mener jeg), nødt til at tage stærkt afstand fra det. Og jeg vil argumentere for det, i de samfund jeg, kommer kirkeligt.
Men kulturelt er det en smule sværere, ikke fordi det er mindre forkert, men fordi jeg personligt gerne vil lære om de forskellige religioner, så jeg kan møde mit medmenneske og vidne om den sande kristendom for dem..
Men som kirke i Danmark er vi på vej ud i noget misk mask af religions fornægtelse.. Vi er nødt til at tage et standpunkt, inden vi falder ned i kødhakkeren sammen med de andre religioner.
Tak for responsen og påskønnelsen, Niels Kristian. Det er en udvikling, der efterhånden går stærkt. Alene blot de seneste 5 år.
Effekten af et blogindlæg som ovenstående er, at danske ReSam pludselig ses i sammenhæng med den øvrige udvikling, der sker i andre lande. En udvikling, som skal ses og forstås som en politisk, interreligiøs ideologi, som breder sig med det dybereliggende mål at indføre en ny verdensorden og -religion.
Der er sket et paradigmeskifte. Derfor skal vi tænke i nye baner og ændre vores praksis.
Jeg gør opmærksom på, at netværksgruppen er et sted, hvor sådanne temaer kan vendes yderligere. Derudover er Diakonis arbejde tænkt til at håndtere denne nye situation.