Jomfrufødslen

Hver søndag bekendes det i den danske folkekirke, at Jesus "er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria" i den såkaldte Apostolske trosbekendelse. Problemet er midlertidigt, at Messias-profetierne praktisk talt ikke kan opfyldes, om ikke Jesus nedstammer biologisk fra Davids Hus og slægt.

Profetierne er baseret på biologi og etnicitet, hvorfor ingen israelitter ventede en såkaldt jomfrufødsel men en slægtning og efterkommer. Et barn med en far og mor efter løftet til fader Abra(ha)m;

"Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan." Og han sagde: "Så mange skal dine efterkommere blive." 1. Mos. 15, 5

Genealogi og slægtstavler

Ny Testamente åbner med at fortælle, at Jesus var Davids og Abrahams søn (Matt. 1, 1) i tråd med løfterne til Israel - til patriarken Abraham (1. Mos. 15, 5) og kong David (2. Sam. 7, 1. Krøn. 17), som her;

"Når dine dage er omme, og du er gået til dine fædre, vil jeg lade en efterkommer, en af dine sønner, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn." 1. Krøn. 17, 11-13a

Evangelisterne, Matthæus og Lukas gør det klart for læseren, at Josef var Davids søn (Matt. 1, 20, Luk. 2, 4), og at Jesus blev født i Davids by i Betlehem (Luk. 2, 11) efter profetierne. De giver ingen slægtstavler på Jesu mor, Maria, men vi kan regnes os frem til, at hun sandsynligvis var levit af Levis stamme.

Lukas fortæller, at Maria er slægtning af Elisabeth (Luk. 1, 36), og at Elisabeth er af Arons slægt (vers 5). Da Aron var levit af Levis stamme, må det samme gøre sig gældende for de to slægtninge, Elisabeth og Maria, som derfor begge må have været levitter. Messias skulle være judæer af Judas stamme efter Israels store konge, David.

I Jesu to slægtstavler (Matt. 1, 1-16, Luk. 3, 23-38) går genealogien i begge tilfælde igennem Josef. Fordi der er variation i de to slægtstavler, har det givet anledning til forskellige forklaringer. For eksempel den, at Jesus blev født af en jomfru, og at slægtstavlen i Luk. 3 er Marias, selvom hendes navn ikke nævnes i den eller i nogen af Jesu slægtstavler. Kun Josefs navn nævnes.

Flere steder i Ny Testamente omtales Jesus naturligt som Josefs søn;

"Filip møder Nathanael og siger til ham: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret."" Joh. 1, 45

"Og de sagde: Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?"" Joh. 6, 42

En retfærdigheds spire

At Jesus er hhv. judæer af Judas stamme igennem sin biologiske far, Josef og levit af Levis stamme igennem sin biologiske mor, Maria er en opfyldelse af profetien til Jeremias;

"Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opfylder det gode løfte, jeg gav Israels hus og Judas hus. I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op; han skal øve ret og retfærdighed i landet. I de dage skal Juda frelses, og Jerusalem ligge trygt. Og man skal kalde den »Herren er vor Retfærdighed«. For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone. Og der skal aldrig mangle en levitpræst til at træde frem for mig og bringe brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer. (...) Dette siger Herren: Så sandt som jeg har oprettet min pagt med dag og nat og givet mine bestemmelser for himmel og jord, vil jeg ikke forkaste Jakobs efterkommere og min tjener David, men tage en af hans efterkommere til at herske over Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere. For jeg vender deres skæbne og forbarmer mig over dem." Jer. 33, 14-18 og 25-26

Levitterne varetog præsteembedet i Israel. Ved at forstå genealogien kan vi se, at Jesus, Den Salvede (Messias), opfylder løfterne til Israel. Han er Israels evige levitpræst, den evige konge efter Guds løfter.

En ung kvinde

I den danske oversættelse har man valgt at gengive "ung kvinde" med "en jomfru", selvom det mest korrekte havde været at anvende den oprindelige hebræiske ordlyd - "en ung kvinde".

Messias blev nemlig født af en ung kvinde. Maria var en ung, gifteklar kvinde, som aldrig havde været sammen med en mand, da hun blev bebudet af englen Gabriel (Luk. 1, 34). I den forstand var hun jomfru. Men ikke efter fødslen. Der var hun ikke længere jomfru.

Teologien om en jomfrufødsel er hovedsageligt baseret på Es. 7, 14:

"Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel."

Profetien er oprindeligt en samtidsprofeti, som Matthæus sidenhen har valgt at citere og trække frem i sit evangelium. Som sådan er profetien i Es. 7, 14 ikke en specifik forudsigelse om Messias, men en profeti af anden karakter.

Synkretisme

Kristendommens hoveddoktrin og lære om en jomfrufødsel er grundlæggende set synkretisme. Læren er baseret på mysticisme og hedenskab, hvor diverse jomfru gudinder er normale. For eksempel findes der indenfor græsk og romersk mytologi jomfrugudinder som Athena, Artemis, Diana og Vesta.

Kristendommen har således sin egen jomfrugudinde-version i Jomfru Maria. Her fremstilles hun som jomfru både før, under og efter Jesu fødsel. Trods det, at det strider imod Guds pagter og løfter til Israel og Hans frelsesplan for mennesker.

Bibelske sandheder blandes i kristendommen med hedensk vranglære og mysticisme. Israelitterne ventede en slægtning. En efterkommer. Det var et spørgsmål om biologi. Selv kaldte Messias sig for Menneskesønnen. En søn af to mennesker med en far og en mor. Baseret på ganske almindelig og naturlig biologi.

"Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?"

Joh. 7, 42