- 3. nov 2025
Casper Christensen
- Kathrine Krogh Hoffmann
- New Apostolic Reformation (NAR)
- 0 comments
"Troen er blevet populær: »Vi kalder det Casper Christensen-bølgen«" lød en overskrift i Berlingske Tidende december 2020. "Det har længe været noget af det mest private, man kunne dele. Men i 2020 begyndte forfattere, skuespillere og mediepersonligheder at fortælle åbent om at tro." fortsætter Berlingske, og siden har den såkaldte Casper Christensen-bølge redet igennem landet med jævne mellemrum. I det nye religiøse paradigme.
Caspers første dåb i folkekirken i 2020 og sidenhen i 2024 i pinsekirken, Kirken i kulturcentret fik omtale i medierne, hvor Caspers trosliv troligt dækkes. Især komikerens tale i kulturcentret gik viralt på sociale medier. Her fortalte Casper om sin nylige dåb nummer to lørdagen forinden i frikirken. Forud for begivenheden i 2023 havde FrikirkeNet et interview med Casper Christensen om hans omvendelseshistorie, som også vandt megen opmærksomhed i de kirkelige rækker.
I 2024 blev kampagnen, Lad os tale om tro skudt i gang af bl.a. Casper Christensen sammen med andre kendte, danske personligheder. Lad os tale om tro-kampagnen er et fælleskirkeligt (økumeni) koncept med en styregruppe bestående af repræsentanter fra:
Alpha Danmark
Areopagos
Bibelselskabet
DanskOase
Danske Kirkers Råd
Den Katolske Kirke
Evangelisk Alliance
FrikirkeNet
KFS
Landsforeningen af Menighedsråd
OMVENDELSESHISTORIEN
Caspers troshistorie er baseret på en åndelig oplevelse, som han havde under et MDMA-behandlingsforløb. En samtaleterapiform kombineret med det narkotiske og livsfarlige stof MDMA også kendt som ecstasy. En behandlingsform, som er ulovlig i Danmark.
I første video herunder nævner jeg LSD og svampe som en del af terapiformen. Det er i stedet det narkotiske stof, MDMA, som var en del af den terapi, som Casper var under, da han havde sin trosoplevelse, som han flittigt taler om og deler.
I 2022 havde BT en artikel, hvor det oplyses, at Casper mikrodoserede og var på LDS under en udenlandsk TV-optagelse. Dette var efter MDMA-behandlingen og Caspers omtalte trosoplevelse.
KENDISKIRKEN HILLSONG
Her i 2025 skvulper Casper Christensen-mediebølgen videre i Aftenshowet og øvrige medier. Denne gang i sammenhæng med Caspers tilknytning til Hillsong, som er kendt for at huse berømtheder som Justin Bieber, Bono (U2), Joe Jonas, Selena Gomez, Vanessa Hudgens, Chris Pratt, Tyson Chandler og Kyrie Irving.
Kirkeligt set er Hillsong Church en del af pinsebevægelsen, som inkluderer kirker som Pinsekirken og Apostolsk kirke. Hillsong Church er tredje bølge pentekostalisme og en af New Apostolic Reformations megachurches.
UNDERHOLDNINGSBRANCHEN
Casper Christensen er fortsat aktuel i underholdningsbranchen, hvor han bl.a. laver serien Klovn. I 2023 var han instruktør på Hollywood-filmen Robots, og her i 2025 kører han foredrag under titlen 1CC%.
En af de syv kulturelle sfærer i Seven Mountain Mandate er Arts and entertainment - Kunst og underholdningsbranchen. Spørgsmål er, om Casper Christensen-bølgen er et led i New Apostolic Reformations erobrings- og dominionstrategi til at overtage bjerget for kunst og underholdning. Et samfundsområde, som Casper fortsat er en del af.
Afslutningsvis en kort analyse af symbolikke, Casper omgives med. C er det tredje bogstav i alfabetet. CC kan derfor afkodes som 33, hvilket er øverste rang indenfor frimureriet og en velanvendt okkult talsymbolik indenfor broderskabet. Derudover er Casper portrætteret i medierne med den kendte, danske frimurer, Bertel Thorvaldsens Kristus-figur i hånden i sammenhæng med sin omvendelseshistorie og folkekirkedåb.