- Sep 11, 2025
24/7 Prayer
- Kathrine Krogh Hoffmann
- New Apostolic Reformation (NAR)
- 1 comment
Fornyligt var grundlæggeren af 24/7 Prayer, Pete Greig i Danmark. Han deltog i Himmelske dage. Anledningen var, at Danmark nu har fået en 24/7 Prayer-afdeling i København som et af i alt 100 lande.
Pete Greig har tidligere været en del af Bethel Church, som er en af New Apostolic Reformations (NARs) megachurches. Derudover er han og hans hustru optaget i The Order of the Mustard Seed.
24/7 Prayer er et eksempel på, hvordan New Age-lære og -praksisser listes ind ad bagdøren i kirkerne. Det er et af NARs letadapterbare koncepter, som bringer mysticisme og katolsk lære og trospraksis ind i diverse kirker rundt om i verden.
At bede non-stop døgnet rundt lyder umiddelbart tilforladeligt. Men hvad indeholder konceptet egentligt?
Centerende bøn
Kontemplativ bøn og Lectio Divina er en del af 24/7 Prayers bønnepraksis og troslære. Det moderne begreb for bønnepraksissen er centrerende bøn (Centering Prayer).
I 1960-70'erne fik kontemplativ bøn en renæssance i USA med den katolske cistercienser præst og munk, Thomas Keating, som lærte og praktiserede centrerende bøn med meditationsformen Lectio Divina på et amerikansk kloster samt i netværket Contemplative Outreach.
Bønnepraksissen stammer oprindeligt fra Ørkenfædrene, hvorfra også munke- og nonneordenerne (klosterlivet) udspringer. Praksissen er baseret på panenteisme. En livsanskuelse, hvor man mener, at "Gud er i alt". En dogmatik (troslære), som også findes i jødisk mysticisme (kabbalah) og hinduisme.
Pete Greigs guide til kontemplativ bøn er delt op i tre stadier:
Meditation - "Jeg og Gud"
Kontemplation - "Gud og jeg"
Fællesskab - "Kun Gud"
Om slutstadiet skriver Pete, at han sommetider oplever at blive så absorberet i Guds virkelighed, at han glemmer sig selv helt. At han ikke længere beder bevidst, og at ord er utilstrækkelige og endda upassende. Han citerer en af ørkenfædrene, som siger, at "perfekt bøn er, at man ikke ved, hvad man beder."
"Sometimes it’s possible to become so absorbed in God’s reality that I forget myself completely. I am no longer consciously praying or worshiping. Words would be inadequate and even inappropriate. (...) Anthony of the Desert described this experience more than 1700 years ago like this: “Perfect prayer is not to know that you are praying.”" dirtyglory.org
Dette lyder som en tilstand af trance og eufori - og ikke som bibelsk baseret bøn.
24/7 bøn gør det let omsætteligt at starte bederum i kirkerne. De har håndbøger og praktiske værktøjer til, hvordan bederummene kan etableres lokalt. En dynamisk, lavpraktisk tilgang, som er årsagen til, at NARs koncepter og ideologier udbredes med nemhed verden over via græsrodsinitiativer.
Lectio Divina
En del af 24/7 Prayer er Pete Greigs kurser, The Lectio Course, som er filmet på et kloster på den britiske ø, Lindisfarne - også kaldet Holy Island (Hellig ø). Kurserne indfører lytteren i den katolske meditationsform, Lectio Divina. På billedet ses Pete Greig med en nonne.
Selve begrebet Lectio Divina betyder "guddommelig læsning" og er en bestemt måde og metode til at læse Bibelen på. Det indeholder læsning (lectio), meditation (meditatio), kontemplation (contemplatio) og bøn (oratio).
"With Lectio 365, we want to revive the ancient rhythm of prayer in the modern church." 24/7 Prayer
Lectio 365 er en gratis app, som 24/7 Prayer tilbyder, med daglige andagter baseret på Lectio Divina. Deres vision er at forny den ældgamle katolske meditationsform i moderne kirker. En vision, som 24/7 Prayer næppe har fra fremmede.
Andet Vatikankoncil
I 1965 fik Lectio Divina en genoplivning med Andet Vatikankoncil. Det store katolske kirkemøde og økumeniske (fælleskirkelige) koncil. Siden hen har siddende paver talt for den ældgamle, katolske meditationsform, og Lectio Divina praktiseres den dag i dag i protestantiske kirker bl.a. igennem 24/7 Prayer (afledt af The Order of the Mustard Seed).
En del af New Age-bevægelsens agenda er at udbrede de gamle mysterier (østlig mysticisme) igennem en række New Age-koncepter som bl.a. karma og reinkarnation. New Age-bevægelsen er en reformation af hinduisme og buddhisme i moderne form.
Planen er at infiltrere kirkerne med New Age-lære igennem disse koncepter for på den måde at forme den kommende verdensreligion. Denne invasion og transformation betegnes 'det konvergerende frafald'. Mysticisme i kirkerne.
IHOP - International House of Prayer startet af Mike Bickle har også en 24/7 Prayer. Historien forlyder, at det er to adskilte 24/7 Prayer-initiativer, som "tilfældigvis" er startet akkurat samme dag og år.
1 comment
You trace the founder of 24/7 prayer to Bethel Church and the NAR. You also point out the Catholic origins of a prayer course and app that they offer, and then explain how mysticism is part of the New Age movement's strategy to infiltrate and change the church. There is a hidden agenda in much of what is done. Thank you for exposing that agenda.